 |
|
|
 |
|
Velkommen til vores hjemmeside
"DALEN" I 2010
"DALEN" I 2010
En gren af min slægt
VI ER FAMILIEN VILLEBRO ANDREASSEN.
HOLGER VILLEBRO ANDREASSEN, gift 1969 med HELLE ANDREASSEN.
Vi har haft vort virke på og ud fra gården "Dalen" i det smukke sydøstfynske landskab med udsigt fra marken til Storebæltsbroens pyloner.
Hovedformålet med denne hjemmeside er bl.a. at indvi efterslægten af Severine og Jens Villebro på Hvikærgård Svindinge på østfyn, i nogle af de krogede stier, der førte til efternavnet Villebro.
De øvrige temaer på siden er forhåbenlig til almen fornøjelse.
Jeg begyndte efterforskningen af efternavnet Villebro i år 2000, tre år før min moder, Sigrid Villebro, døde.
Hun var sønnedatter af Severine og Jens Villebro, og hun voksede op i gården i Svindinge, hvorfra slægten har sit udspring.
Der er ikke blevet overleveret nævneværdigt fra de ældre generationer og til i dag.
Det gjorde man almindeligvis ikke tidligere.
Man forholdt sig til fakta, som der ikke kunne ændres på, og rettede så ellers blikket fremad.
Efternavnet Villebro
"MYSTERIET" OM VILLEBRO-NAVNET.
Min morfars farfar.
Efternavnet Villebro(e) optræder første gang i Danmark i april 1833.
Det skete ved dåb af uægte drengebarn i Sallinge, Hillerslev sogn på Fyn.
At drengen blev opført som uægte i kirkebogen, betød ikke, at han var mindre værd end andre. Det betød dybeste set, at han var født uden for ægteskab, altså et uægteskabeligt barn.
Drengen blev døbt i Hillerslev kirke og fik navnet, Rasmus Pedersen Villebroe.
Udlagt barnefader var Peder Nielsen fra Østerhæsinge. Han tjente i samme gård i Sallinge, hvor moren Anne Rasmusdatter også tjente, og hvor kimet til det lille væsen var blevet lagt.
Forældrene blev ikke gift i forbindelse med denne barnefødsel og dåb.
Drengen blev, efter tidens skik, opkaldt efter morfaren, Rasmus, og da faren hed Peder, skulle drengen såmænd bare have heddet Rasmus Pedersen.
Men så enkelt skulle det ikke blive.
Herom længere nede på siden.
Tid til nye navne
LANDSBYERNE OMKRING ÅR 1800.
Omkring år 1800 blev de fleste landbyers jorder i Danmark udskiftet. Nogle lidt tidligere. Familierne på de nyopførte gårde i oplandet, begyndte omkring 1830 - 40 at navngive deres gårde efter beliggenhed.
Det udmøntede sig i navne som, Vestergaard, Skovgaard, Aagaard, Højgaard, Dalgaard m.m.fl.
I det gamle solskiftesystem i landsbyen, havde den enkelte gård bare haft et nummer.
SELVEJER OG NAVNEÆNDRING.
Det var på samme tid, altså ómkring 1850 - 60érne, at fæstebønderne så småt begyndte at købe deres gårde fri af fæsteforholdet til godset og kunne kalde sig gårdejere.
Sammen med denne nye titel og status fulgte nu skikken med at knytte gårdens navn til familienavnet, for siden, alene at anvende dette trendsættende, ikke
-sen efternavn, gældende for sin familie.
SMÅKÅRSFOLK I LANDSBYEN.
Ovenstående omtalte navneskikke i 1800-tallet, gjaldt stort set kun bønderne, altså de, der havde jord i fæste, eller som havde købt sig fri.
"Underklassen" i landsbyen bestod af småhusmænd med eller uden jord, håndværkere, daglejere og inderster.
Denne gruppe var helt og aldeles afhængig af, og underlagt gårdmændenes, efterspørgsel på arbejdskraft og tjenesteydelser.
Disse småkårs-familier fulgte forsat de gamle navneskikke med at videreføre farens fornavn til barnets efternavn.
Først fra 1870 - 1880 holdt familierne endelig fast ved det efternavn, man nu var "landet på".
Jeg ved således, at på min fars side, var den person, der har lagt fornavn til mit efternavn, var farfars far Andreas Madsen 1825 - 1885, som i 1874 fik sin søn Karl Peder døbt, Andreassen.
Under påvirkning i tiden
TILBAGE TIL BARNDOMSTIDEN FOR DEN UDLAGTE BARNEFADER.
Morfars farfars far, Peter Nielsen var født i Østerhæsinge 1800.
Han var da 33 år, da han skulle være far uden at være gift.
Da barnet Rasmus blev døbt, blev der hæftet navnet VILLEBROE på det obligatoriske Pedersen-efternavn.
Hvorfor nu det ?
Ja, det er et rigtig godt, og indtil videre, ubesvaret spørgsmål.
Men der skal da her gives nogle bud på, hvorfor drengen fik navnet Rasmus Pedersen Villebroe, som den første i vor slægt.
Under Napoleonskrigene var Danmark i kort tid besat af franske tropper.
Udover de franske soldater, var der tillige spanske hjælpetropper i landet.
På Fyn var hovedgarnisionen i Odense under fransk overkommando ved Jean-Baptiste Bernadotte.
Også egnen omkring Fåborg, som Østerhæsinge hørte til, var der indkvarteret fremmede soldater. Det drejede sig om dragonregimentet WILLAVICIOSA fra byen af samme navn i det nordligste Asturien i Spanien.
Peter Nielsen var på dette tidspunkt 8 år og har sammen de øvrige drenge i landsbyen givet vis haft kontakt til, og kommunikation med soldaterne fra det fremmede.
Der er nok udvekslet mange "brokker" på dansk og spansk eller fransk.
Det kan derfor ikke afvises, at nogle verber er blevet hængende længe efter, de fremmede havde forladt egnen, og til senere brug i livet.
Soldaternes farverige uniformer og smukke heste har utvivlsomt vakt opsigt i landsbyen og tillige gjort et stort indtryk på drengene.
Det var det samme indtryk nogle af landsbyens piger lod sig bedåre af!
VILLEBRO er sammensat af de to ord Ville og Bro.
Den første stavelse kunne godt henlede ens opmærksomhed på, at ordet på fransk betyder, BY eller LANDSBY.
BRO, er den danske betegnelse for en overgang over et større eller mindre vandløb.
En ordleg fører til navnet BYBRO eller BROBY.
Kunne der i ønsket om tillægsnavnet, Villebroe til drengen, ligge en rest fra egne indtryk og oplevelser fra barndomstiden, hvor landsbybilledet en tid var præget af soldater fra syden.
Ved en sådan overvejelse og handling samtidig vise, at tjenestekarlen navnemæssigt "kunne bide skeer" med gårdmændene i landsbyen ?
Hvad mon præsten har ment med denne usædvanlige beslutning fra forældrenes side.
Han støttede i hvert fald op om ideen, og drengens navn, Rasmus Pedersen Villebroe blev indført i kirkebogen for Hilleslev sogn.
Efter dåben
MOR OG BARN.
Den nybagte mor, Anne Rasmusdatter, der indtil da, havde været tjenestepige, og den lille Rasmus Pedersen Villebroe tog ophold hos sin far i gården "Erikslund" i Østerhæsinge sogn. Denne var netop blevet enkemand.
Hun førte hus for ham og var der sammen med sin lille dreng de følgende tre år.
Barnefaderen Peder Nielsen blev indtil videre i sin plads som karl i Sallinge.
TILBAGE TIL MORFARS FARFAR I ØSTERHÆSINGE.
Rasmus Pedersen Villebroes forældre hørte til den laveste klasse i landsbyen.
Faren, Peder Nielsen var tjenestekarl, senere daglejer på gårdene og Rasmus` mor Anne gik "på omgang" i landsbyens gårde med hjælp til storvask, slagtning og markarbejde i høslæt og kornhøst.
De var såkaldte indsiddere. Først boede de til leje i et par rum i en af landsbyens gårde og lidt senere i et hus, hvor flere familier levede tæt op ad hinanden, kaldet "FAMILIEHUSET", ikke at forveksle med "Fattighuset".)
SIDEN ER UNDER REDIGERING
|
|
|
|
|
|